/\

ANNONCE

Mercado Colón at night.
Mercado Colón at night.

Foto: Mauro Rongione

Steder

Fem musts i smukke Valencia

Valencia på den spanske Middelhavskyst er både en af Spaniens mest solrige byer og hjemsted for landets nationalret paella. Men den er også meget mere. Tag med på en arkitektonisk rejse gennem datidens og nutidens smukke Valencia.

Foto: Mauro Rongione

Imponerende mad-tempel

Mercado Central lokker med 300 handlende og et enormt udvalg af spanske delikatesser, lige fra lokale charcuterier og bjergoste til Valencias berømte appelsiner og olivenolier i verdensklasse. Men glem ikke at kigge op i loftet. Valencia er berømt for sine kakler, og øverst i kuplen viser der sig et meget indviklet håndmalet ornamentalt mønster. Det er let at forstå, at det skulle tage arkitektduoen, der begge er uddannet i Barcelona, hele 14 år, før det smukke art nouveau-tempel kunne indvies af selveste Alfons 13. af Spanien i 1928. Kom her gerne allerede kl. syv om morgenen, når byens restauratører kæmper om de bedste skaldyr.

Mercado Central

Plaza Ciudad de Brujas, Valencia

Show on map

Mercado Central lukker kl. 15.00.

Foto: Mauro Rongione

Personlige pop up-hoteller

Midlertidige boutique-hoteller popper bogstavelig talt op over hele verden lige nu. I Spanien har kvalitetskæden One Shot Hotels, der tilbyder overnatning til overkommelige priser, etableret stilfulde steder i forskellige kendte spanske byer, lige fra Madrid til San Sebastian. I Valencia hedder hotellet kort og godt det samme som adressen: Colón 46 - midt i byens centrum nær Estació Nord og Valencias flotte katedral.

One Shot Hotels / Colón 46

Colón 46, Valencia

Show on map

Foto: Mauro Rongione

Stjernearkitektens hjemmebane

Med City of Arts and Sciences har Valencias velrenommerede arkitekt Santiago Calatrava (der designede skyskraberen Turning Torso i Malmø) skabt sin helt egen kombinerede mikroverden og legeplads. Den berømte og omdiskuterede kunst- og videnskabsby, der ligger mellem byens centrum og Middelhavet, rummer et operahus, et planetarium og museer. Orker du ikke at komme igennem alle 350.000 kvadratmeter, så prioriter i det mindste at slentre rundt og lade dig fascinere af de organiske former, som minder om skeletterne fra nogle enorme dinosaurer eller havdyr. Er det virkelig varmt, så fortsæt mod øst, og tag en kølig dukkert i bølgen blå.

City of Arts and Sciences

Av. Professor López Pinero 7, Valencia

Show on map

Foto: Mauro Rongione

Kulturklynge

Kunstcentret Bombas Gens åbnede for bare et halvt år siden, men er allerede blevet en etableret oase for moderne kunst, især fotografi. I foråret (frem til 27. maj) vises for eksempel en rammende amerikansk billedserie af fotografen Paul Graham med titlen The Whiteness of the Whale. Bombas Gens har til huse i en tidligere hydraulikpumpe-fabrik fra 1930 i den trendy bydel Ruzafa og er ligeledes et æstetisk tilflugtssted for øjet. Du kan også få stillet din sult hos Valencias stjernekok Ricard Camarena, som for nylig valgte at flytte sin Michelinrestaurant til kælderen i Bombas Gens.

Bombas Gens Centre d'Art

Avinguda Burjassot, 54, Valencia

Show on map

Madmarkedet Colón

Valencias andet madmekka er egentlig endnu ældre og flottere end Mercado Central. Mercado Colón åbnede nytårsaften i 1916 og bragte modernismen til Valencia. Fra at have været en traditionel torvehal blev den lukket for en omfattende renovering. Da den genåbnede i 2003, fik denne perle af støbejern navnet Gastro Market og er blevet Valencia-beboernes ekstra dagligstue og foretrukne sted for madelskere; en åben madhal (lukker først kl. 03.00 om natten) fyldt med restauranter, hyggelige barer og få butikker. Uanset hvad, så er Mercado Colón, med sin placering midt i byen, en stor oplevelse for både maven og øjet. Ikke mindst på grund af den spektakulære facade med tårne og en bølgende mosaikudsmykning.

Mercado Colón

Jorge Juan 19, Valencia

Show on map

Sidst ændret: 8 marts, 2018

Luk kort

Category

From the article

Share this tips

Close

Looking for something special?

Filter your search by

Close