/\

ANNONCE

Steder

Rioja - mere end bare vin

Vi skandinaver har længe haft en forkærlighed for Rioja-vine, og i Rioja-området kan man kombinere vin med avantgardistisk arkitektur, lækker mad og eventyrlige naturoplevelser.

Den berømte spanske vinregion Rioja ligger i de nordlige dele af Spanien og omgives af Baskerlandet, Navarra, Aragonien og Castilla y León. Hovedstaden i denne autonome region og provins hedder Logroño, og i alt har Rioja cirka 315.800 indbyggere.

Rioja er en af Spaniens mindre regioner: Det samlede areal er 5.045 kvadratkilometer, hvilket kun er 1 procent af landets samlede areal.

Vin er blevet Riojas absolut mest kendte og eksporterede produkt, men her dyrkes der også masser af blandt andet champignoner, artiskokker, peberfrugt og asparges – faktisk kommer 95 procent af Spaniens aspargeseksport fra lige præcis Rioja.

Men selvfølgelig har vinen fortsat særstatus, både i Rioja og i hele Spanien. I dag dyrkes der vin på over 60.000 hektar i Rioja, fordelt på de tre deldistrikter Rioja Alta, Rioja Baja og Rioja Alavesa. Druen tempranillo er den mest dyrkede, og den udgør i dag cirka tre fjerdedele af vinproduktionen. Den årlige vinproduktion ligger som regel på omkring på 280-300 millioner liter vin, hvoraf 90 procent er rødvin.

Foto: Shutterstock

Marques de Riscal

Er du i Rioja, skal du selvfølgelig besøge nogle af de mange vingårde. Og hvis du gerne vil kombinere god vin med spektakulær arkitektur, er Marques de Riscal det helt rigtige sted at tage hen. Her får du vinsmagning, luksushotel og stjernerestaurant på ét og samme sted.

Marques de Riscal

Calle Torrea Kalea 1, 01340 Elciego

Show on map

Lopez de Heredia / Vina Tondonia

Endnu et must for den vininteresserede, hvor det gamle møder det nye på en både smuk og eventyrlig måde: Her kan du vandre gennem de gamle kældre fra 1800-tallet og få en vinsmagning i det rumskibsagtige vinsmagningsrum.

Lopez de Heredia / Vina Tondonia

Avda. de Vizcaya 3, 26200 Haro

Show on map

Foto: Hotel Viura

Viura

Viura regnes som et af Riojas absolut mest trendy designhoteller lige nu og er også blevet verdensberømt for sin arkitektur - hotellet ser ud som kasser, der tilfældigt er blevet stablet oven på hinanden. Her finder du selvfølgelig også en førsteklasses vinbar og restaurant.

Viura

Calle Mayor s/n, Villabuena de Álava, s/n, 01307 Álava

Show on map

Foto: wine-fight.com

Batalla del Vino en Haro

Hvert år i slutningen af juni fejrer Haros lokale indbyggere og tørstige turister sammen den årlige vinfest - og det gør de helt enkelt ved at hælde masser af vin både i og over hinanden. Festen fortsætter i Haro by til langt op ad næste dag med mad, dans, vin - og endnu mere vin.

Batalla del Vino en Haro

Foto: Mesón Chuchi

Mesón Chuchi

Rustik og enkel restaurant med høj charmefaktor, som lokker med rigtig klassisk Rioja-mad som cochinillo (pattegris), cabrito (gedekid) og selvfølgelig forskellige varianter af den lokale specialitet chorizo.

Mesón Chuchi

Carretera de Vitoria 2, 26360 Fuenmayor

Show on map

Foto: Tierra Rapaz

Tierra Rapaz

En lille, men seværdig og meget rost dyrepark med fokus på store fugle. Flyveopvisningerne tager pusten fra publikum, som også involveres og får lov til at komme tæt på de mægtige dyr. Det engagerede og inspirerende personale løfter oplevelsen ekstra. En seværdighed, som også er perfekt til familiens små medlemmer.

Tierra Rapaz

Carretera antigua Calahorra, Rincón de Soto, 26500 Calahorra

Show on map

Sidst ændret: 20 marts, 2018

Luk kort

Category

From the article

Share this tips

Close

Looking for something special?

Filter your search by

Close